Mød Annachanell
Jeg har gennem de sidste mange år arbejdet som Spirituel Mentor, Coach, Healer og med holistisk sundhed i mit Firma “ Dit Liv Fra Hjertet “ og som stifter af Karmaloftet, et Holistisk center i Sønderborg.
Jeg er tidligere Sygeplejerske og lægeeksamineret Healthmentor. De essentielle olier har haft en særlig plads i mit hjerte siden jeg brugte dem første gang i min egen healingsproces. Hvor jeg på egen krop mærkede naturens magiske og healende evner. Jeg har arbejdet med de essentielle olier terapeutisk og intuitivt kombineret med sessioner, og guidet klienter til hvordan olierne har kunnet støtte og afhjælpe symptomer, blokeringer og uforløste følelser.
Jeg har gennem de seneste år været på en lang rejse hen imod oplevelsen af det der føles “ægte”.Det der gør mig glad, nærer min sjæl og løfter mig.
En opdagelsesrejse, hvor jeg konstant har fundet nye sider af mig selv og ikke mindst nye muligheder og veje.
Det har været en turbulent vej med masser af omveje, bump men mest af alt uendelige mange smukke oplevelser, der har næret min sjæl på et dybt plan.
Det vigtigste er der har været plads til at leve udefra hjertet og være tro mod min intuition der kærligt har guidet mig på vej.
Det at overgive sig og at flyde med, der hvor der er flow og der hvor det føles sandt at give sig hen, og turde kaste sig ud i det uvisse og VIDE det fører dig præcis derhen, hvor det er meningen.
Jeg er et passioneret menneske, drevet af “ild” og en konstant craving efter at opleve, udforske, søge, og åbne nye veje, være kreativ og ikke mindst nyskabende.
Jeg arbejder og skaber alt i mit daglige virke ud fra intuition og i dyb samklang med hjertet og i en daglig samskabelse med universet.
Så da jeg “tilfældigt” fik muligheden for at overtage Happy Heart i juni 2023 var jeg ikke et sekund i tvivl om at et nyt kapitel i min bog skulle skrives.
Det var tid…
Tid til en af mine helt store drømme skulle gå i opfyldelse, som jeg i gennem længere tid har ventet på ville manifestere sig.
Timing er essentiel og nu var tegnet tydeligt at tiden er inde til at indtage den rolle som ”Medicine Woman” professionelt, som jeg har praktiseret de sidste mange år sideløbende og kombineret med mine intuitive sessioner.
Jeg glæder mig til, at komme igang med at udvikle og skabe nye højfrekvente og potente produkter fyldt med energi, intention og healing der kan hjælpe vores krop tilbage i balance, forebygge symptomer forårsaget af lav vibration og hjælpe med at forløse og transformere de mange følelser der gør os mindre vitale og ude af stand til at mærke os selv og holder os væk fra at leve vores liv fra hjertet
Kærligst Annachanell