Gratis fragt til pakkeshop ved køb over 500 DKK
Happy Heart
  • SHOP
    • ALLE PRODUKTER
    • ANSIGT
    • KROP
    • RUM
    • PAKKETILBUD
    • GAVEKORT
  • OM HAPPY HEART
    • SIGNATURDUFTE
    • OM ANJA OG ANETTE
    • SPØRGSMÅL & SVAR
  • FORHANDLERE
  • KONTAKT
  • Søg
  • Menu Menu
  • 0Shopping Cart

Om Anja og Anette

Du er her: Start1 / Om Anja og Anette

Mød Anja og Anette

Vi er både veninder og forretningspartnerne bag Happy Heart.

Kort efter nytår 2019 bød en uventet mulighed sig for os, nemlig at købe Happy Heart af dets stifter. Vi kunne ikke andet end at sige ja! til eventyret, selvom vi ikke helt vidste, hvad vi gik ind til. Dét blev starten på en både spændende, udfordrende og udviklende rejse – i os selv, sammen og med Happy Heart.

I vores venindeskab har vi altid haft en fælles ambition: at se og favne det hele menneske. Vi gør os derfor umage med at møde verden og andre med nærvær og accept af det, som er – i os selv, hinanden og andre – både det sjove og glade, det indadvendte og vilde, det gode og det succesfulde såvel som det sårbare, grimme, særlige, skæve og usikre. Vi hylder det hele menneske. Derfor lovede vi hinanden én ting, da vi satte vores underskrifter og blev forretningspartnere sammen: Happy Heart skal drives med hjertet og mennesket først, og alt hvad vi gør og bidrager med skal være funderet i helhed, nærvær og nydelse.

Anja Westy Larsen

Andre siger ofte om mødet med Anja, at de mærker en særlig ro, klarhed og en stærk hjerteenergi i hende. Hjertet er den ressource, Anja tapper ind i og øser fra, både når hun blander og skaber Happy Hearts produkter, og når hun optræder som ledelsesudvikler, mentor og underviser i sin anden forretning KAiBA – Karriere i Balance (www.kaiba.dk).

”Når jeg er nærværende, smelter jeg sammen med alt det, Happy Heart står for. Mit hjertecenter åbner sig, og jeg mærker og fornemmer den særlige energi, Happy Heart også er – udover at være lækre og nærende produkter. Det er også fra det sted i mig, at jeg blander produkterne sammen med Anette.

Happy Heart er brikken, der gør, at jeg fortsat kan bidrage til andre menneskers udvikling og ståsted i livet – og samtidig fylde mig selv op. At være en del af Happy Heart giver mig adgang til sanselighed, kreativitet og en forbindelse til mig selv, som veksles til endnu mere overskud, gennemslagskraft og mod både privat og professionelt”.

På den måde er Happy Heart blevet det andet ben i Anjas arbejdsliv og liv i øvrigt, og bidrager til at skabe balance mellem hendes meget udadvendte og givende rolle i KAiBA og den mere indadvendte, sanselige og kreative rolle i Happy Heart. Anjas primære ansvar i Happy Heart er produktion, marketing, kommunikation og kundeservice.

Hvordan er Anja udenfor arbejdstiden?

Der ser du hende tit danse frit rundt i stuen til sin yndlingsmusik – enten med sig selv eller sin datter Frida, når det altså ikke er sammen med Anette – eller også er hun fordybet i skovens ro eller i en mindful stund på yogamåtten, hvor hun både aflader, forankrer og lader op til det næste, dagen kalder på.

Happy Heart med på job

Med mange års erfaring med udvikling af mennesker ved Anja, at vi er mere end intellekt, kompetencer og erfaring, når vi går på arbejde. Vi er også følelser, krop og sjæl. Derfor forbereder Anja altid sit eget terapirum eller et mødelokale med den Room Spray, der bedst kan understøtte det, hun skal arbejde med sine kunder om.

Anjas yndlingsduft

Af de 5 signaturdufte er ’Peace’ Anjas absolutte yndlingsduft – ikke overraskende, da den understøtter hjerte-chakraet. Den bringer hende med det samme i kontakt indadtil, så hun kan mærke, hvem hun er, hvad hun vil bidrage med og på de svære dage også, hvad hun har brug for at tage hånd om.

Gå på opdagelse i shoppen

Anette Fruergaard

”For mig er Happy Heart en udviklingsrejse i at gå vejen selv som start-up. Det at drive en virksomhed gennem hele værdikæden fra at købe råvarer, producere, markedsføre og til at sælge tænder en ild i mig, som giver en ny mening til mit selvstændige virke som strategisk forretningsudvikler i min anden forretning Anette Fruergaard Consulting.

Med Happy Heart kan jeg skabe nye forretningsmodeller og partnerskaber, og samtidig tilbyde verden nogle produkter, som har gjort en stor forskel i mit eget liv. Det er win-win og gør mig ganske enkelt lykkelig at kunne gøre”.

Anette er kendetegnet ved passion og glæde. Hun er optaget af både at understøtte sin egen og andres rejse i at elske sig selv og turde være, den de er, og er garant for, at passion og forretning sagtens kan kombineres. En værdi hun deler med Anja og som gør, at de er det perfekte match i Happy Heart. Anettes primære ansvar i forretningen er indkøb, økonomi, salg og forretningsudvikling. Hun er også medejer af Beauty & Lifestyle studio SMUK i London.

Hvordan er Anette udenfor arbejdstiden?

Anette er vild med selvforkælelse og samvær med gode, tætte veninder. Derfor kan du tit finde hende i en spa, skønhedsklinik, fitness- eller et yogacenter, hvor hun både spreder og tanker op på sin livsglæde – og netværker. For hun er altid på udkig efter nye muligheder, der deler Happy Hearts vision om at skabe helhed i både forretning og den enkelte med nærvær og nydelse som nøglen.

Ligesom Anja er Anette også til dans og musik. Tit vil du kunne høre stille eller energifyldt musik fra hendes lejlighed, hvor hun ofte danser rundt til musikken. Balancen opnår hun ved enten at gå en tur i naturen eller at meditere regelmæssigt, når behovet kalder.

Happy Heart med på job

I sit arbejde som strategisk forretningskonsulent arbejder Anette med ledere på alle niveauer, hvor fokus er at opnå resultater både på det ydre plan i virksomheden såvel som på det indre plan. Med sine egne positive erfaringer med Happy Heart og forståelse for sine kunders til tider krævende hverdag, har hun alligevel bragt det uhåndgribelige men mærkbare Happy Heart-univers ind på flere ledelsesgange. Når energien er tung eller deltagerne trætte, trækker hun en passende Room Spray op af tasken og pifter lidt god energi rundt om mødebordet – og nu er nogle af deltagerne selv begyndt at efterspørge det.

Anettes yndlingsduft

Med passion og glæde som sin vejviser i livet er Happiness ikke overraskende Anettes yndlingsduft. 3 pift og hun mærker straks sin livskraft og kan sætte den i spil. ”Hvorfor ikke lade livet opleves og dufte godt samtidig”, som hun siger.

Gå på opdagelse i shoppen

Aromatherapeutic care for you and your body

Happy Heart er i sin essens sanselighed, nærvær og nydelse.
Noget af det bedste ved at være menneske med krop og sjæl.
Det er derfor, vi kalder Happy Heart for en kærlighedserklæring til dig selv.

Aromatherapeutic care for you and your body

Happy Heart er i sin essens sanselighed, nærvær og nydelse.
Noget af det bedste ved at være menneske med krop og sjæl.
Det er derfor, vi kalder Happy Heart for en kærlighedserklæring til dig selv.

Cookies- & privatlivspolitik | Handelsbetingelser
Happy Heart the Company / Danstrupvej 27L, dør 5 / 3480 Fredensborg / CVR: 40277854 - Enfold WordPress Theme by Kriesi
Scroll to top